60 kV Specialist: Vær nytænkende og datadrevet i vedligeholdelse hos N1
Træd ind i en nøgleposition hos N1 og benyt din el-faglige ekspertise til at optimere vedligehold af 60 kV anlæg. Uanset dit erfaringsniveau er din evne til at omsætte viden til handling din styrke. Med placering i Esbjerg, Silkeborg eller Aalborg tilbydes du fleksibilitet i en rolle, der præger vedligeholdelsesstrategier og fremmer innovation. Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor ideer og teamwork skaber udvikling.
Om afdelingen:
I afdelingen for Netdrift & Vedligehold bliver du en del af et hold på 12 passionerede fagfolk, som er opdelt i flere forskellige fagteams. Hvert team spiller en afgørende rolle i vores kernemission hos Elnetselskabet N1, som er at sikre en pålidelig og stabil elforsyning. Vores teams har blandt andet ansvar for udførsel af vedligeholdelse, driftsledelse, spændingskvalitet, specialkøretøjer, udredninger af fejl, analyse med fokus på læring og vedvarende forbedringer, implementering af nye anlæg samt SCADA.
Hos os er arbejdsglæde og humor nøgleelementer i hverdagen; vi værdsætter en fri og uformel omgangstone. Vi tror på styrken i vores interne forskelligheder, både når det kommer til personlige adfærdsstile, alder og faglige specialiseringer, og vi formår at udnytte hinandens kernekompetencer. Vi ved, at det er ved at sætte hinanden i spil, at vi skaber de bedste resultater.
Selvom humoren fylder i hverdagen, er vi samtidig dybt seriøse omkring vores faglighed. Stoltheden over vores ekspertise og el-tekniske viden er gennemgående i teamet, og vi er hele tiden nysgerrige på at udvide denne viden ved at følge med i, hvad der rører sig rent fagligt og i samfundet.
Dine ansvarsområder
I stillingen vil du, sammen med en kollega, være i spidsen for planlægning og optimering af vedligehold i vores 60 kV anlæg i N1’s forsyningsområde.
Dine arbejdsopgaver kan bestå af:
- Planlægning af 60 kV eftersyn i hele den nordlige del af N1’s forsyningsområde.
- Arbejde med udbudsmateriale på relevante områder.
- Koordinere indkøb til akutte projekter.
- Agere projektleder på enkelte vedligeholdelsesprojekter.
- Assistere med at budgettere for kommende år samt løbende opfølgning på det indeværende år.
- Mulighed for at byde ind som ansvarlig på flere fagområder.
Ansættelsesstedet kan være Esbjerg, Silkeborg eller Aalborg, og arbejdet kan udføres fra disse lokationer, men det er også nødvendigt at komme ud på site.
Vi vægter fællesskabet højt, men tilbyder samtidig en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde. Ligesom du har frihed under ansvar til at planlægge din egen arbejdsdag. Vi tror også på, at man aldrig er færdig med at lære, og vi går meget op i at udvikle vores personlige og faglige kompetencer.
Du er dedikeret og formår at omsætte viden til handling
Du kan træde ind i jobbet med flere års erfaring fra en lignende stilling, eller som nyuddannet. Vi tror på, at med den rette indstilling kan du også varetage stillingen. Det vigtigste er, at du kommer med en uddannelse som 60 kV tekniker, maskinmester, elinstallatør eller lignende med fokus på elforsyning.
Som person er du både struktureret og beslutsom, besidder en stærk el-faglig baggrund og har evnen til at omsætte din viden til handling. Du bringer en positiv indstilling og forstår værdien af fællesskabet. Du trives i et miljø, hvor opgaver løses i samarbejde, og ingen står alene.
Vi værdsætter en person, der er åben og ansvarlig, som ikke tøver med at dele sine meninger og ideer, og som er dedikeret til at hjælpe kolleger med at overvinde udfordringer sammen.
Desuden forestiller vi os, at...
- Du er løsningsorienteret og ønsker at strukturere opgaverne.
- Du kommer med et nytænkende mindset og anvender dette til at finde nye måder og løsninger for, hvordan vi kan vedligeholde og drive vores elnet. Samtidig er du undersøgende og nysgerrig på anvendelse af data - gør vi det smart nok, eller findes der nye data derude, som vi kan anvende og sætte i spil for at gøre os klogere på vores forretning.
Vi håber, du kan se mulighederne!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Henrik Vind Frost på +45 2615 0651 eller henrin@n1.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stilling: 60 kV Specialist: Vær nytænkende og datadrevet i vedligeholdelse hos N1