HR-konsulent med fokus på rekruttering - barselsvikar
Er du motiveret for at tage styringen i rekrutteringsprocesserne hos en virksomhed, der spiller en stor rolle i den grønne omstilling? Grib muligheden for at blive en del af et team, hvor din positive energi og strukturerede tilgang vil blive værdsat og gøre en reel forskel.
Hos Elnetselskabet N1 søger vi en barselsvikar for en af vores HR-konsulenter. Dette er en unik mulighed for at spille en central rolle samt bidrage til vores fælles succes i at skabe en fantastisk arbejdsplads.
Du bliver en del af en virksomhed med 750 medarbejdere, der hver dag arbejder på at elektrificere vores samfund, og som går forrest i at understøtte den grønne omstilling af Danmark.
Som vores nye kollega vil du blive en del af en organisation, hvor dine ideer og din indsats bliver værdsat, og hvor du får reel indflydelse. Du vil arbejde i et miljø, der værdsætter udvikling, og hvor du kan vokse både personligt og professionelt.
Du bliver en del af et fantastisk team
I denne stilling bliver du en del af ’People & Culture’ i Elnetselskabet N1, som består af tre teams: ’HR’, ’Kommunikation & Medier’ og ’Facility’. Dit nærmeste team, et hold af seks entusiastiske og erfarne HR-professionelle, er klar til at byde dig velkommen. Vi vægter samarbejde højt, og vi lærer både af og med hinanden.
Din primære arbejdsplads er i Esbjerg, men du kan forvente, at du også kommer til at løse opgaver på nogle af vores andre lokationer i Støvring, Aalborg, Aarhus eller Silkeborg. Du vil have rig mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag, så den passer til dig; ligesom det naturligvis også er muligt med hjemmearbejdsdage.
Dit primære fokus bliver rekruttering
Du vil sammen med det øvrige team af konsulenter få ansvaret for disse to hovedområder:
- Rekruttering, hvor du faciliterer hele rekrutteringsprocessen i samarbejde med rekrutterende leder.
- Ledersparring, hvor du skal rådgive og sparre med organisationens ledere om alle HR-relaterede forhold, herunder personalesager og juridiske problemstillinger.
I denne stilling skal du forvente, at din primære opgave bliver rekruttering. Der vil også være opgaver, hvor du skal sparre med vores ledere om HR-relaterede forhold ifm. personalesager, men det vil være rekruttering, der kommer til at fylde mest i din hverdag.
Hvem er du?
Mangfoldighed er en super power – vi bliver alle bedre, når flere perspektiver kommer i spil – så din uddannelsesbaggrund og branchekendskab er ikke afgørende, men du har gerne erfaring fra en større virksomhed/koncern.
Det vigtigste er, du har erfaring med at drive hele rekrutteringsprocessen fra A-Z. I vores rekrutteringer benytter vi os af adfærdsprofiler, så hvis du allerede er certificeret i e-stimate eller lignende, vil det helt sikkert være et plus. Hvis ikke, sørger vi selvfølgelig for, at du bliver det – ligesom vi generelt vil klæde dig godt på til at blive en succes i jobbet.
Du ved, at kommunikation er afgørende i din rolle, og du fokuserer på dine mål med et åbent sind. Du bidrager med positiv energi, struktur og fleksibilitet og ønsker at dele viden og lære af andre.
Forventet ansættelsesstart er 1. april og til og med d. 19. december 2025.
Vil du være en del af det stærke fællesskab?
Har du spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte Marlene Tranberg Jensen på marlje@n1.dk eller på mobil 2115 3859.
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Stilling: HR-konsulent med fokus på rekruttering - barselsvikar