People Partner

Drømmer du om at være en del af et stærkt team?  Køber du ind på den grønne mission, og vil du være med til at realisere den i fællesskab med dine kolleger? Vil du sætte din faglige ekspertise og dig selv i spil i en dynamisk hverdag?

 

Du kan se frem til en spændende hverdag i ’People & Culture’, der er opdelt i tre teams: HR, Kommunikation & Medier, Facility og Compensation & Benefits. Dit nærmeste team er HR, hvor du får 7 dedikerede og erfarne kolleger, der alle stræber efter at skabe den bedste arbejdsplads.

 

Du er en dedikeret og ’trusted partner’ for ledelsen i et forretningsområde

 

Omdrejningspunkter for stillingen er, at du en dedikeret og ’trusted partner’ for ledelsen i et af 3 forretningsområder. Med et tæt samarbejde med VP’en for området og de øvrige ledere i ledergruppen, er dine hovedopgaver at:

 

  • Initiere og eksekvere HR nøgleprocesser specifikt målrettet de enkelte funktioner og årshjuls aktiviteter
  • Være proaktiv i at understøtte ledelsens forandringsprocesser, supportere tværorganisatoriske projekter m.v.
  • Bidrage aktivt i udviklingen af professionelle, værdiskabende og brugervenlige HR-løsninger
  • Varetage rekrutteringer og ledersparring – grundydelser hele teamet løfter
  • Have udvalgte faglige ansvarsområder alt efter kompetencer og motivation

 

Du er tillidsvækkende med stærk forretningsmæssig forståelse

 

Diversitet er en super power – alle bliver bedre, når flere perspektiver kommer i spil – så din uddannelsesbaggrund og branchekendskab er ikke afgørende. Du har derimod en solid erfaring i en partnerrolle og kan dermed operere succesfuldt i krydsfeltet mellem forretning og HR. Du har nok også beskæftiget dig med de fleste HR-discipliner.

 

Du skaber og opretholder altid tillidsfulde relationer, og det falder dig naturligt at demonstrere værdien i forretningsmæssig sparring og eksekvering.

 

Du trives i en dynamisk kontekst og handler situationsbestemt og proaktivt ved at identificere og adressere potentielle HR-udfordringer og muligheder. Vi leder desuden efter dig, der ikke er bange for at udfordre status quo, og sammen med hele teamet arbejde på at implementere strategien og en fortsat udvikling af en kompetent og bredt favnende HR-funktion.

 

Uanset om du er i HR eller i forretningen, er du en teamplayer med drive og energi.

 

Træd ind i et stærkt team og kombiner din faglige ekspertise med en dybt meningsfuld mission

 

I denne nyoprettede stilling får du en unik mulighed for at kombinere din faglige ekspertise med en dybt meningsfuld mission – at elektrificere vores samfund og dermed understøtte den grønne omstilling af Danmark.

 

Du vil arbejde i en dynamisk virksomhed, der går forrest i markedet, når det handler om at drive elnettet mest kundeorienteret, bæredygtigt og nytænkende. Du vil opleve, at dine daglige opgaver har en positiv indvirkning på både virksomheden og vores omverden.

 

Hertil kommer, at du får kolleger, der er hinandens bedste sparringspartnere, og hvor I udvikler jer og dagligt lærer af hinanden. Fra dag ét vil du møde imødekommende og venlige kolleger, som trods mange opgaver tager sig tid til at lære dig at kende og hjælper dig i gang.

 

Arbejdssted, fleksibilitet og ansøg

 

Din primære arbejdsplads bliver Esbjerg, og du kommer til at besøge selskabets andre lokationer i Silkeborg, Aarhus, Støvring og Aalborg, når behovet opstår.

 

Du får rig mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag, så den passer til dig, ligesom det naturligvis også er muligt med hjemmearbejdsdage.

 

 

 

 

 

Vil du være en del af det stærke fællesskab?

 

Kontakte Lene Høgh Mølholm hos PeopleLink på telefon 4236 3975 eller send dit CV med en kort motivation hurtigst muligt til ’People Link hjemmeside  Søg stilling her .

 

Du kan IKKE søge stilling via  "Apply now" kanppen på denne siden, da People Link står for rekrutteringen.

 

Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

 Vi ser frem til at høre fra dig!

 

 

 

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

Stilling:  People Partner

Ansøgningsfrist:  Ongoing
Dato:  5. nov. 2024

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1