Project Controller til Finans - Sammen optimerer vi vores forretning

Date: Nov 4, 2024

Location: Esbjerg, DK, 6715

Company: job-karriere

Vil du bidrage til at skabe bedre økonomistyring af vores projekter? Motiveres du af at skabe de bedste forudsætninger for god projektøkonomi og maksimalt udbytte af vores investeringer? Og vil du være med til at fremme den grønne omstilling? Så har vi jobbet til dig. 

 

Bliv en del af Elnetselskabet N1’s grønne fremtid 

Hos Elnetselskabet N1 arbejder vi hver dag på at elektrificere vores samfund og går forrest i at understøtte den grønne omstilling af Danmark. I Insights bliver du en del af en spændende afdeling, som skaber værdifulde indsigter til vores forretning. Vi arbejder tæt sammen med forretningen for at følge op på projekter og identificere årsager til de tendenser, vi ser. Vi understøtter vores forretning i at få mest muligt ud af vores investeringer og dermed støtte den grønne omstilling. 

 

Dit kommende team og primære arbejdsopgaver 

I Insights vil du blive en del af vores forsynings-division, som beskæftiger sig med drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet i størstedelen af Jylland og har ansvaret for levering af el til ca. 800.000 kunder. Du vil få tre dygtige kollegaer, der brænder for at skabe indsigt og værdi gennem dataanalyse og projektstyring. Vi lægger stor vægt på at spille hinanden gode og støtte hinandens udvikling. Vi tilbyder et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor ord som glæde, imødekommenhed og ordentlighed går igen. 

 

Du vil håndtere en bred vifte af projekter, lige fra store ombygninger af vores højspændingsstationer og kabellægninger til etablering af solcelleparker og opfølgning på mindre tilslutninger til parcelhuse. Dit arbejde vil omfatte både den overordnede økonomiske projektstyring på tværs af Elnetselskabet N1 samt detaljeret styring af individuelle projekter. 

 

Dine opgaver vil inkludere: 

  • Samarbejde med projektledere for at sikre økonomisk kontrol gennem hele projektforløbet 

  • Analysere datasæt og skabe sammenhæng 

  • Udarbejde økonomiske rapporter og analyser til projektledere og ledelsen. Rapportere om projekternes økonomiske status og fremdrift 

  • Visualisere data i Microsoft Power BI og Excel 

  • Deltage i udviklingsprojekter på tværs af forretningen 

  • Bidrage til procesoptimering og udvikling af afdelingen 

 

Er du klar til at udforske og understøtte projekters fremgang? 

N1 udvikler sig hele tiden, og du vil blive involveret i mange projekter. Du skal derfor være god til at prioritere dine opgaver og trives med selvstændigt ansvar. Vi søger en proaktiv kollega, der tør kaste sig ud på dybt vand og er nysgerrig på at forstå årsager og sammenhænge. 

 

Vi søger en kollega, der: 

  • Kan prioritere opgaver og trives med selvstændigt ansvar 

  • Er proaktiv og nysgerrig på at forstå årsager og sammenhænge 

  • Har erfaring med finans, projektstyring eller dataanalyse (en fordel, men ikke et krav) 

  • Arbejder datadrevet og kan formidle tendenser til stakeholders 

  • Er åben for at lære og udvikle sig inden for projektstyring og visualisering i Power BI 

  • Er nysgerrig på at lære vores organisation at kende og anvende data værdifuldt i vores projekter og investeringer 

 

Kom og bliv en del af fællesskabet 

Dit arbejdssted er vores flotte domicil i Esbjerg.  

 

Du vil få en høj grad af fleksibilitet med gode muligheder for hjemmearbejde.  

 

Det er vigtigt for os, at du kan balancere arbejde og fritid- og familieliv.  

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det vil være muligt at blive ansat på deltid fra 32 timer og opefter, hvis du ønsker det.  

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Niclas Esmann Jensen på tlf.: +45 4220 7268 

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.  Du er velkommen til at tjekke vores ansøgningsproces ud. Link: Job hos N1 – Sådan ansøger du 
Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig.