Senior Manager til 'Strategi' - sikr eksekvering af vores 2027-strategi
Date: Nov 19, 2024
Location: Esbjerg, DK, 6715
Company: job-karriere
Hos Elnetselskabet N1 driver vi elektrificeringen af Danmark. Vi opererer dog i et marked, som bliver mere dynamisk og går fra stabilitet og forudsigelighed til større variabilitet og kompleksitet. Skal vi vinde i det marked, skal vi blive markedets mest kundeorienterede, bæredygtige og nytænkende elnetselskab. For at understøtte realiseringen af denne ambition søger vi nu en Senior Manager til at lede vores strategiteam i området ’Strategi & Transformation’.
Led et stærkt team og vær sparringspartner for den øverste ledelse
Du bliver en del af ’Strategi & Transformation’ med i alt 17 kollegaer. Du vil blive leder for tre dygtige strategikonsulenter i et stærkt team, som er kendetegnet ved høj grad af gensidig tillid, integritet og transparens, og hvor faglig sparring og høj kvalitet vægtes højt.
Sammen med interessenter fra hele organisationen skal du og teamet sikre, at N1’s 2027-strategi eksekveres og leves gennem kollegaerne i dagligdagen. I din rolle som leder vil du få en bred kontaktflade til den øverste ledergruppe i N1, hvor du vil skulle agere rådgiver og sparringspartner. Du bliver derfor et kendt ansigt i organisationen med stor mulighed for indflydelse på vores samlede forretning.
Arbejd holistisk med strategiformulering og -eksekvering
Du får ansvaret for at sikre, at vi i N1 indfrier vores strategiske ambitioner indlejret i 2027-strategien, og dine fremtidige ansvarsområder bliver derfor at:
- Lede og udvikle et team af strategikonsulenter
- Formulere Elnetselskabet N1's strategi samt lave review efter behov
- Fastlægge det strategiske målhierarki og sikre kaskadering heraf til afdelings- og projektmål
- Drive eksekvering af strategien, herunder styringsramme for strategiske beslutninger samt rapportering på fremdrift
- Formidle strategiens elementer og målhierarki på tværs af organisatoriske lag
- Drive problemløsningssessioner med, og udarbejde analyser og beslutningsoplæg til, den øverste ledelse og bestyrelse
Samarbejdsorienteret leder med analytisk flair
Du har erfaring med at lede både teams og projekter i en kompleks, tværorganisatorisk kontekst, hvor du motiverer, giver guidance, håndterer interessenter og sikrer høj kvalitet i leverancer.
Desuden forestiller vi os, at du:
- Er struktureret og metodisk og sørger for, at analyser, initiativer og visioner bliver til virkelighed
- Besidder et strategisk og analytisk mindset, så du kan arbejde med komplekse problemstillinger og sætte en klar retning på baggrund af en databaseret anbefaling
- Evner at skabe følgeskab og kan fostre samarbejde og gode relationer på tværs af organisationen
- Er en erfaren kommunikator på tværs af organisatoriske lag og faggrupper
- Kommer med erfaring og stærke resultater fra et management konsulenthus og/eller lignende rolle i industrien
- Har en relevant, lang videregående uddannelse
Hvad får du?
Hos N1 tror vi på at fremme et samarbejdende og inkluderende arbejdsmiljø samt tilbyde fleksible arbejdsforhold, der sikrer en sund balance mellem arbejde og privatliv. Teamet er primært forankret på hovedkontoret i Esbjerg, men denne stilling giver fleksibilitet til at arbejde fra forskellige lokationer (Esbjerg, Silkeborg, Aarhus, Støvring). Vi sørger for en grundig onboarding-proces samt løbende faglig sparring og udvikling.
Vil du være en del af holdet?
Har du spørgsmål, så kontakt Jonas Just Carlsen på mail joncar@n1.dk eller telefon 52 15 95 54.
Vi ser diversitet som en fordel og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Se mere om vores rekrutteringsproces her: Job hos N1 – Sådan ansøger du
Vi ser frem til at høre fra dig!