Business Controller hos Norlys Energi

 

Business Controller hos Norlys Energi
Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens energiløsninger og være med i frontlinjen af den grønne omstilling? Vi søger en skarp og analytisk stærk Business Controller, der brænder for at bidrage til udviklingen af eMobility og den landsdækkende udrulning af offentlige ladestruktur.

 

Bliv en nøglespiller i den grønne omstilling med Norlys eMobility
Som en del af Partnering & Insights teamet i Norlys Energi bliver du en vigtig brik i arbejdet med forretningsvendte analyser og indsigter. Afdelingens mission er at facilitere datadrevne beslutninger, der fremmer udviklingen af vores kommercielle forretning. Vi er et ambitiøst og mangfoldigt finansteam, som værdsætter sociale relationer og teamspil. Sammen støtter vi forretningen i at nå sine mål effektivt. Vi forventer, at du vil deltage aktivt i det sociale liv på kontoret og bidrage til et positivt arbejdsmiljø.


Som Business Controller vil dine hovedopgaver inkludere:

  • Foretage controlling af anlægsprojekter i tæt samarbejde med projektledere.
  • Sikre præcise økonomiske analyser og rapportering på projektniveau.
  • Udvikle budgetterings- og forecast-modeller for at forudsige økonomisk påvirkning af fremtidige projekter.
  • Fungere som sparringspartner for projektafdelingen og Finance Controlling.
  • Identificere optimeringspotentialer ved bl.a. analyse af indkøbspriser i samarbejde med Supply Chain.
  • Som økonomisk ansvarlig for forretningens udviklingsprojekter sikre at beslutninger træffes på et solidt grundlag.
  • Optimere arbejdsprocesser for nøjagtig økonomisk rapportering.

 

Er du klar til at gøre en forskel?
Hvis du er drevet af at optimere processer og styrke økonomistyringen i en virksomhed, der sætter en ære i at drive forretning med et bæredygtigt fokus, så er det dig, vi søger. Vi tilbyder et job, hvor du har mulighed for at udvikle dig professionelt og personligt, i en organisation hvor innovation og samarbejde står centralt.

 

For at lykkes i denne rolle skal du have:

  • 3 – 5 års relevant erhvervserfaring, ideelt med fokus på økonomistyring eller erfaring fra revisionsbranchen.
  • En selvstændig tilgang til opgaveløsning kombineret med et initiativrigt og innovativt mindset.
  • Evnen til at forstå og anvende data i større sammenhænge og etablere samarbejde med BI-afdelingen.
  • Stærke kommunikationsevner og en motivation for at skabe værdi gennem optimerede processer.
  • En forretningsorienteret tilgang og organisatorisk forståelse, herunder evnen til at arbejde på tværs af afdelinger.


Vil du være med?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Kasper Ingerslev Thomsen på tlf. +45 3093 4012. 

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Business Controller hos Norlys Energi

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  3. feb. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.