Customer Care & Sales Consultant

 

Servicering af Norlys’ Energikunder gennem Krydssalg 


Vil du repræsentere Danmarks førende integrerede energi- og telekommunikationskoncern? Og vil du være den, som sælger Norlys til kunderne? 

 

Så leder vi lige nu efter dygtige salgskonsulenter til at rådgive vores kunder indenfor el, gas, opladning, varmepumper, internet, tv, underholdning og mobiltelefoni. Du vil få en afgørende rolle i Norlys Energis Kundecenter i Aalborg. Vi prioriterer, at vores kunder føler, at vi påtager os et større ansvar - både over for dem og overfor samfundet som helhed. 

 
Vores stærke fællesskab sikrer en god start 
I Energiforretningen navigerer vi i et dynamisk marked, der kræver, at vi står sammen som kolleger. Vores styrke ligger i vores tætte fællesskab, der er mere afgørende end nogensinde før. Dette møder du første gang i vores velkomstprogram for nye medarbejdere, der sikrer en tryg og grundig opstart og en dyb forståelse for vores virksomhedskultur og målsætninger. 

 
Forventninger til rollen  
I løbet af en typisk arbejdsdag vil du bruge størstedelen af din tid på dialog med vores kunder. Mens telefonisk kundeservice udgør kernen i vores opgave, er det salget og værdiskabelsen, der driver os fremad. Du er den naturlige sælger, som åbner op for salgsdialogen med kunden og sikrer behovsafdækning samt krydssalg af hele Norlys' produktportefølje. Dine salgsresultater vil være i direkte forlængelse af din evne til at sikre høj kundetilfredshed, og tilsammen udgør dette vores værdiskabelse. Du trives med at være en del af et team, og du nyder at være en del af en dynamisk performancekultur. 

 
Uddannelse og støtte  
Har du allerede erfaring inden for kundeservice og salg? Fantastisk! Hvis ikke, skal du ikke være bekymret - vi sørger for, at du får den nødvendige træning og støtte til at lykkes i rollen. Her er der plads til udvikling af dine kompetencer og gode karrieremuligheder. 

 

Goder ved stillingen 
Udover det stærke fællesskab tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer fast månedlig grundløn med mulighed for provision og koncernbonus. Vi prioriterer vores medarbejderes sundhed og velvære gennem sundhedsforsikring, massageordning og et varieret udvalg i vores kantine. Derudover investerer vi i din fremtid gennem pensionsindbetalinger. Du har mulighed for efteruddannelse sideløbende med din karriere hos os, og ikke mindst for at stifte bekendtskab med vores aktive personaleforening. 

 
Muligheder for karriereudvikling  
Norlys er en virksomhed i vækst og en del af en sektor i konstant udvikling. Vi værdsætter og investerer i udviklingen af talenter samt fastholdelse af vores dygtige medarbejdere, hvilket giver dig gode muligheder for at avancere internt. 

 
 

Ansøgningsproces  
Opstart i stillingen er den 1. april 2025. Planen er opstart af et hold på 8. Vi opfordrer interesserede kandidater til at sende deres ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

 
Arbejdssted  
Over bækken 6, 9000 Aalborg. 

Forventeligt i løbet af 2025 vil dit arbejdssted ændres til Gasværksvej 25, 9000 Aalborg, hvor vi bygger vores nye nordjyske domicil, Polaris. 

 

Har du spørgsmål til stillingen?
Så kan du kontakte Team Leader Michael Fjeldgaard Boye Jensen  pr. telefon: 20839319 eller mail mijens@norlys.dk

Alternativt kan du række ud til Senior Director Klaus Danmark pr. telefon 51395900 eller mail: kladan@norlys.dk    

 

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Customer Care & Sales Consultant

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  7. feb. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.