Business Controller, B2B - Få indflydelse på vores finansielle performance
Lokation: København
Kunne du tænke dig at bringe dine stærke analytiske evner, dybe forretningsforståelse samt kommunikative evner i spil i en spændende virksomhed i rivende udvikling? Vi søger to nye Business Controllere til Norlys. Har vi fanget din interesse?
En del af en kommerciel forretning
Du vil indgå i et team bestående af tre medarbejdere. Vi er i tæt sparring med hinanden og har stor involvering i den kommercielle del af Norlys, som du vil blive en del af. Som Business Controller kommer du til at være i berøring med en stor del af vores organisation.
Hos os bliver du en del af en kultur, hvor fællesskabet prioriteres højt. Hvor vi taler til hinanden i øjenhøjde og selvom der sker meget og vi sjældent keder os, så har vi det sjovt imens. Helt essentielt, så har vi i Norlys et fokus på din udvikling og karriere, så vi sikrer de rigtige muligheder for, at du kan udvikle dig.
Brobygger mellem forretningen og finans
Som Business Controller får du en vigtig rolle i at levere værdifulde dataindsigter til grundlag for beslutningstagning. Du vil derfor opleve stor involvering, være tæt på forretningen og have stor mulighed for at påvirke vores performance.
Derudover vil dine primære arbejdsopgaver være at:
- Sikre tæt samarbejde med forretningens ledere og andre interessenter for at tilpasse rapportering og analyser til deres behov.
- Understøtte vores Business Partnere i leverancer.
- Understøtte strategiske analyser og beslutningsgrundlag gennem præcis dataindsamling og validering.
- Analysere og kommentere finansrapportering og sikre at P&L-transaktioner lander korrekt indenfor området.
- Indsamle og validere data i forbindelse med budget og forecast.
- Eksekvering af udviklingsprojekter i finans ved f.eks. nye systemer og processer.
- Projektopfølgning og controlling af drifts- og udviklingsprojekter.
Mestrer du Excel og har en god forretningsforståelse?
Du har en relevant videregående uddannelse (eks. Cand. Merc.) og kan have alt fra få års erfaring til en længere karriere bag dig.
Din evne til at forstå og navigere i forretningen er afgørende for succes i denne rolle. Du skal være en mester i Excel og have en solid systemforståelse for at kunne håndtere de spændende og udfordrende opgaver, vi tilbyder. Samtidig er det vigtigt, at du er i stand til også at formidle de indsigter, som frembringes i analyserne, til de rette modtagere.
Som person er du desuden nysgerrig på nye optimeringsmuligheder i dit område, kan udfordre proaktivt og stille krav på forskellige niveauer i organisationen. Du besidder gennemslagskraft og kan påvirke beslutningerne, når du driver dialogen med forskellige interessenter i forretningen.
Udvikl din karriere hos os
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Alban på mail: mette.alban@teliacompany.com eller tlf.: 28270318.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: Business Controller, B2B - Få indflydelse på vores finansielle performance