GRC Specialist - Sæt kritisk infrastruktur på agendaen
Lokation: Aalborg, Aarhus eller København
Drømmer du om at arbejde med kritisk infrastruktur i en virksomhed med en stor IT-organisation, der arbejder med de nyeste teknologier? Vi har en spændende stilling til dig, der er GRC Specialist og som ønsker at blive en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Er det dig, vi søger?
Et voksende team præget af en god teamånd
Du vil blive en del af vores nye team Information Security & GRC, hvis vigtigste formål er at sikre, at organisationen overholder de højeste standarder for informationssikkerhed.
Du vil blive en del af et voksende team, hvor der er rig mulighed for både personlig og faglig udvikling, og hvor dine resultater vil have betydelig indflydelse på at mindske cybersikkerhedstruslerne for os som virksomhed samt for vores kunder.
Vi er en organisation med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og gode ansættelsesforhold med sundheds- og pensionsordning. Her holder vi hinanden op på vores værdier, og vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd.
Sikr de højeste standarder for informationssikkerhed
Som GRC Specialist hos Norlys bliver du nøglepersonen i vores stræben efter at forbedre vores Risk & Compliance initiativer, med særligt fokus på ISO 27001 og NIS2 implementering. Din primære opgave vil være at sikre, at vores organisation overholder de højeste standarder for informationssikkerhed, især inden for den kritiske infrastruktur på tværs af Energi, Mobil, Internet & TV.
Afhængig af din profil og kompetencer vil vi tilpasse dine opgaver i teamet til dine styrker. Uanset om du har omfattende erfaring inden for risikostyring, compliance og informationssikkerhed, eller om du er på et tidligt stadie af din karriere, tilbyder vi et bredt spektrum af udfordrende opgaver.
Mulige primære opgaver:
• Sikre fremdrift i prioriterede opgaver og tiltag indenfor risk, governance og compliance
• Strategisk tilgang til informationssikkerhed, standarder og rammeværk
• Deltage i driften og videreudvikling af vores ISMS
• Rapportere risici og skabe awareness inden for cybersikkerhed
• Vedligeholdelse, dokumentation og forbedring af proces og retningslinjer
• Implementering af informationssikkerhedsstandarder og retningslinjer
• Drive implementering af sikkerhedstiltag i systemer og produkter med hjælp fra organisation og eksperter
• Understøtte projekter, produktudvikling mv. i afklaring og etablering af sikkerhed.
Du skaber struktur og sikkerhed
Som person er du selvstændig, struktureret, initiativrig og god til at opbygge relationer. Du trives i et team under opbygning og i en virksomhed, hvor tingene kan ændre sig hurtigt. Du motiveres af at opnå succes sammen med andre og har en forkærlighed for at påvirke den forandring, som Norlys står overfor. Endelig er du en teamspiller, der ser muligheder i udfordringer og forstår at have det sjovt, mens vi løser dem.
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, gerne inden for områderne kvalitetsstyring, processtyring, IT, forretningsudvikling, cybersikkerhed, risikostyring, jura eller andre områder. Det vigtigste er, at du er proaktiv, nysgerrig og trives i spændingsfeltet mellem lovgivning, forretningsforståelse, risikostyring og IT.
Kvalifikationer og evner, som vi ellers leder efter:
• Krav om grundlæggende niveau af teknisk viden
• Relevant erhvervserfaring med sikkerhed, ISO27001, NIST, CIS18 eller certificeringer som CISSP, CISM, CISA, CRCP eller lignende
• Har evnen til at videreformidle på tværs af forretningen – uanset niveau
• Kunne sige sin mening, men samtidig har stor ydmyghed for den tunge faglighed som personalet i IT SSC har
• Viljen, lysten og åbenheden til altid at tilegne sig ny viden.
Da du skal arbejde med kritisk infrastruktur i både vores telco- og energiforretning, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi ser derfor gerne, at du er ambitiøs i din opgaveløsning, har gåpåmod, en positiv attitude og evnen til at inspirere andre.
Hvis du også er ivrig efter at lære nyt og trives med at arbejde med risikostyring, processer, IT-systemer og retningslinjer, så er det dig, vi leder efter.
Få indflydelse på sikkerheden i Norlys A/S
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Signe Behr-Rasmussen på mail sigbeh@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: GRC Specialist - Sæt kritisk infrastruktur på agendaen