Kvalitetsbevidst Senior Network Engineer til Teknik og Infrastruktur i Norlys Digital
Har du lyst til at spille en helt central rolle i opbygningen af kompetencer i Network Operations, hvor vores mål er at sikre den bedste kundeoplevelse i Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Har du stærke tekniske kompetencer, måske endda indenfor Core-Network, arbejder struktureret og brænder for det du laver? Så er her din næste faglige udfordring…
En afdeling i udvikling
I Norlys Digital, Network Operations, vil du få en spændende hverdag i en afdeling med +10 engagerede kolleger, der har det daglige ansvar for drift og vedligeholdelse af både Service Provider- og coax-infrastrukturen i koncernen. Service Provider infrastrukturen er under opbygning, og du vil få en meget vigtig rolle i at få bygget og efterfølgende drifte et ”best in class” Service Provider-netværk til håndtering af både privat- og erhvervskunder.
Vi lægger en ære i vores opgaveløsning, imens vi har en uformel og sjov tone i hverdagen, der er kendetegnet ved frihed under ansvar. Du kommer med på en spændende rejse, hvor vi i de kommende år vil have endnu større fokus på at forbedre kundeoplevelsen.
Et team præget af en høj grad af åbenhed, tillid og nysgerrighed
Du vil opleve en høj grad af åbenhed, tillid og nysgerrighed i teamet som sammen har det fulde ansvar for implementering og drift af alle privat- og erhvervskunder i Norlys Digital.
Du kommer til at indgå i tværfaglige grupper på tværs af organisationen, samt i forskellige former for samarbejde med vores leverandører samt privat- og erhvervsforretningen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Udføre fejlretning i de forskellige netværk, samt efterfølgende rapportering af fejl og udbedringsinitiativer
- Deltage i løbende netværksoptimering, kapacitetsopgraderinger og net udbygning, herunder udrulning af nyt software
- Sikre at dokumentation og processer vedrørende nettet er opdateret og lever op til vores standarder
- Håndtering af drift i nettet gennem proaktiv vedligeholdelse
- Implementering, drift og overvågning af erhvervsløsninger
Højt fagligt niveau og samarbejde
Som person er du nysgerrig og udviklingsorienteret, hvor du trives med at levere en god service og motiveres af at løse udfordringer. Du evner at arbejde selvstændigt samtidig med, at du kan indgå i et team, hvor alles bidrag har betydning og de bedste løsninger ofte findes i fællesskab.
Vi ser gerne at du har minimum 4-5 års praktisk erfaring i drift af større netværk med en baggrund inden for ISP, Konsulent eller Enterprise verdenen. Derudover ser vi gerne, at du har god erfaring med Cisco og Juniper. Nøgleord her vil bl.a. være SP-Backbone, SP-BNG, MX-platform, routing & Out-of-Band management. Da automatisering har stort fokus i hverdagen, vil det være en fordel, at du har erfaring med Python, Ansible, Cisco NSO, Netbox og lignende frameworks.
Du vil komme til at indgå i en remote vagtordning, på lige fod med dine kollegaer, hvor du kan blive tilkaldt uden for normal arbejdstid. Det er et krav, at du er flydende i dansk og engelsk, i skrift og i tale og at du kan opretholde en sikkerhedsgodkendelse fra FE, på niveau HEM.
Vil tilbyder fleksible arbejdsforhold, med gode muligheder for hjemmearbejde. Dit faste holdepunkt, vil dog være vores kontor i Århus. Hos Norlys vægter vi medarbejdernes udvikling højt og tilbyder udvikling gennem deltagelse i forskellige projekter, kurser og videreuddannelser
Skal vi kæmpe sammen?
Lyder ovenstående som noget for dig? Så skynd dig at sende en ansøgning!
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Patrick Wilquin, på tlf. +452095 6525. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stilling: Kvalitetsbevidst Senior Network Engineer til Teknik og Infrastruktur i Norlys Digital